Midt i virvaret af flamboyante farvevarianter og opmærksomhedshungrende fodboldstøvler lancerede Nike deres Premier-støvle. Den tog os tilbage til de gode gamle dage, hvor støvler var lavet i læder og overvejende var sorte og hvide, og den blev lynhurtigt meldt op som en konkurrent til den evigt populære Copa Mundial. For at hylde de gamle støvlelegender tager vi her et kig på de fire skarpeste af slagsen på markedet lige nu.

Vi skal en tur tilbage til de gode gamle dage, hvor opskriften for en god fodboldstøvle var mere simpel, end den er i dag. Eller var den? Nike overraskede nemlig alt og alle, da de for få uger siden lancerede Premier, som er deres bud på en stilren og ekstremt lækker kængurulæderstøvle i stil med klassiskere som Puma King Top DI, Adidas Copa Mundial og Diadora Brasil. Men hvordan måler den nye støvler sig så med den gamle garde? Det prøver vi at finde ud af her.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

I 1979 så Adidas Copa Mundial dagens lys for første gang og er siden da gået hen og blevet den mest solgte fodboldstøvle nogensinde. Foruden en overdel i højkvalitets kængurulæder og en komfort uden sidestykke har Adidas' mesterværk en stor blåstempling af spillere som Franz Beckenbauer, Franco Baresi og selv det senere Nike-ikon Eric Cantona - plus mange flere. Den dag i dag er den stadigvæk svært populær og det spår vi, at den fortsætter med, eftersom de fleste af os har haft fødderne i den på et eller andet tidspunkt i karrieren.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Det er således også svært at komme uden om Puma King Top DI, der landede i år 1978. Her kan den elegante kat tilskrive en stor del af sin succes til den brasilianske legende Pelé, som brugte de døende minutter af VM-finalen i 1970 til at snørre sine Puma-støvler, hvilket gav tilskuerne en chance for at betage dem. Det virkede, og siden da har de lækre kængurulæderstøvler være en fast og flittig konkurrence til førnævnte Copa Mundial.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Diadora Brasil er måske et mere ubeskrevet blad for de fleste, men for kendere hører den til i den absolutte top i støvleverdenen. Roy Keane, Gary Neville, Carlo Ancelotti og mange, mange flere er blot et fåtal af de spillere, der i tidens løb har sat deres lide til det italienske mærke. I vanlig italiens stil er der taget lidt større chancer, hvad angår designet, men det neongule logo på inder- og ydersiden er efterhånden blevet et ikon, vi ikke kan forestille os at være foruden.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Så når vi til den nye dreng i klassen, Nike Premier, der umiddelbart er kommet på en hård opgave, når den skal op og konkurrere med den rutinerede del af støvlemarkedet. Vi kan dog allerede sætte kryds i en række rigtige kasser; designet sidder lige i skabet, kængurulæderet på overdelen er blødt, lækkert og smidigt og derudover ser knopsystemet ud, som det skal med koniske knopper fra hæl til tå. Men hvordan skiller man så støvlerne fra hinanden, og isolerer sin favorit?

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Hvis du ikke allerede har nærstuderet knopsystemerne på støvlen, kan du gøre det nu og så kommer du sikkert frem til samme konklusion som os; der er virkelig ikke den store forskel at spore. Den ældste medvirkende i dagens skrivelse er Puma King og den har tilsyneladende ramt den vindende sammensætning med koniske knopper; fire på hælen og otte under forfoden. Her er det faktisk kun Nike Premier, der går imod strømmen og gør brug af ni knopper forfoden.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Okay, indtil videre kan vi konstatere, at det ikke er store forskelle at bemærke på de fire støvler, men den nyeste tilføjelse til retro-støvlemarkedet, Nike Premier, skiller sig trods alt lidt ud. Til fælles har støvlerne det også, at overdelen består udelukkende af det eksklusive kængurulæder, der som altid fungerer som kvalitetsstempel. Det tager sig dog ikke helt ens ud på støvlerne, da der er taget forskellige syninger i brug på forfoden.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Starter vi med Puma King Top DI, er det her, vi ser de mest markante syningsmønstre. På tværs af forfoden har Puma indlagt syninger og det har de af flere tilgodeseende årsager. Først og fremmest er det for, at læderet ikke udvider sig unødvendigt meget, så støvlen mister sin pasform. Derudover er det også for at give læderet de bedste forudsætninger for at følge fodens naturlige bevægelser, og slutteligt har det også den fordel, at det skaber en række små puder, der har en dæmpende effekt på bolden.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Diadora Brasil og den gode, gamle Adidas Copa Mundial følger det samme mønster, hvor en række buede syninger bevæger sig på tværs af forfoden. Det sikrer, at foden flexer meget naturligt sammen med læderet, hvilket er en af årsagerne til, at de to støvler kan prale af så god komfort, som de kan.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Nike er kendt for at gå deres egne veje og de har således heller ikke ladet sig friste af de afprøvede og driftsikre syninger på forfoden; nej, de har fundet på noget nyt. Og skal man tro Nike selv, så har de opfundet den dybe tallerken på ny på deres Premier-støvle. Her er syningerne holdt på et minimum og det er til for at give læderet mulighed for at bevæge og opføre sig naturligt. Det skulle i øvrigt også give en mere naturlig føling med bolden, hvilket vi naturligvis tester til fulde, når vi anmelder støvlen.

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

nike, nike danmark, nike premier, adidas, copa mundial, mundial, diadora, diadora brasil, puma, puma king, puma king top DI læderstøvle, klassiker, runde knopper, læder

Og hvad kan vi så i virkeligheden forvente os af Nike Premier? Det er tydeligt for enhver at se, at den ikke adskiller sig alt for meget fra de legendariske klassisker i retro-segmentet for fodboldstøvler. Nike har dog alligevel taget et par chancer og skulle man tage deres egne ord for gode varer, har de udtalt sig, at det er en topmoderne støvle, der er blevet pakket ind i et elegant og gammeldags design. Holder det vand? Det finder vi snart ud af, når vi anmelder støvlen på ægte Unisport-manér.

Troede du, at markedet for klassiske læderstøvler var dødt, kan du godt tro om igen. Copa Mundial, King Top DI og Brasil lever i bedste velgående og gøres nu selskab af Nike Premier. Er du mest til de gammeldags støvler? Eller er de moderne mere dig? Du kan som altid del din kommentar i boksen herunder, men du er også velkommen på Facebook og Twitter.